Eva Weis Bentzons kunst tager sit udgangspunkt i strøgets og i farvens kontraster og harmonier. Hun slår med sine flyvende pensler, sine oliepastel-stifter ned på fladen, som en fugl ned på byttet, hun dekorerer den keramiske skærv og glasset med rytmer og felter, som afspejler det skabende øjebliks inspiration.

For hun er skabt til at udtrykke sig i billedkunst.

Pierre Lübecker, ’Flyvende pensler’ -
anmeldelse af udstilling i Nikolaj 1987
.

Uden forbehold er disse malerier lovprisninger. Men skønt de gennemført henter deres inspiration i naturen (og dens mangfoldighed er noget af emnet), gengiver de sjældent sete motiver på en direkte måde. Skønt adskillige slående analogier med forekomster i naturen træder frem, er det afgørende billedsprog i disse malerier af metafysisk oprindelse.
Richard Morphet, Former Keeper of the Modern Collection, Tate Gallery, fra katalog til Århus Kunstmuseum/Nikolaj udstilling i 1987

Der er en væsentlig tilblivelse i disse billeder, og en fornemmelse for denne proces kan sætte én på sporet af en virkelighedsopfattelse ud over det sædvanlige.
Tine Byrckel om Eva Weis Bentzon, 1993

At prøve at finde tilpasning imellem det figurative og det non-figurative maleri fortsætter med at fascinere kunstnere og deres beskuere. Det er en opgave, som Eva Weis Bentzon ser i øjnene på sin egen måde. Hun er helt klart opmærksom på, at alt maleri, om det viderebringer genkendeligt indhold eller ej, er en abstraktion fra virkeligheden, og på den anden side, at maleri uden relation til den visuelle oplevelse forbliver udenfor kunstens rækkevidde. 
Thomas Messer, Director Emeritus, Solomon R. Guggenheim Museum, februar 2004.

 

FORSIDE
VÆRKER
OM
EVA WEIS BENTZON
KONTAKT
CV